Annonce

Annonce

Tre køer går på en græsmark nær en skov

Det forestående biodiversitetsråd vil bestå af en formand og otte menige medlemmer, der alle udpeges af miljøminister Lea Wermelin (S) for perioden 2021-2024. Foto: Colourbox

Et nyt biodiversitetsråd skal rådgive regeringen

Folketinget har besluttet at nedsætte et uafhængigt organ af eksperter, der fremover skal rådgive om indsatser på naturområdet.

For få år siden nedsatte Folketinget Klimarådet, der rådgiver om klimaindsatserne, og nu er turen kommet til biodiversiteten.

Folketinget har nemlig besluttet at nedsætte et biodiversitetsråd, der som et uafhængigt organ består af eksperter, som skal rådgive den siddende regering om indsatser for naturen. Det sker som led i Natur- og Biodiversitetspakken, oplyser Miljøministeriet.

"Rapport efter rapport har vist, at naturen er i kritisk tilstand, og alt for længe har man blot bladret videre til næste side. Det er så vigtigt, at vi lytter til eksperterne, hvis vi skal løse naturkrisen, og med etableringen af et biodiversitetsråd, som udelukkende skal rådgive med natur og biodiversitet for øje, får vi nu ekstra viden til at hjælpe os på vej," siger regeringens miljøordfører, Mette Gjerskov.

Rådet kommer til at bestå af en formand og otte menige medlemmer, der alle udpeges af miljøminister Lea Wermelin (S) for perioden 2021-2024. Det er op til Rektorkollegiet at indstille kandidaterne.

Herefter skal rådet hvert andet år udarbejde en rapport om indsatserne inden for natur og biodiversitet - senest er der i forbindelse med Natur- og Biodiversitetspakken afsat 888 mio. kr. til bl.a. at udlægge mere urørt skov og etablere op mod 15 nye naturnationalparker.

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed